Hej John

Jeg føler lidt jeg har svigtet dig, ved ikke rigtigt at skrive for at fortælle, hvordan jeg har det. Men sådan er det jo, når man kommer et nyt sted hen. Der er så meget, der skal undersøges.

   Mens vi kørte til toget i din bil, lå jeg jo bare og nød solen, men da vi kom ind i toget gemte jeg g under tæppet i transportkassen, for der var så mange mennesker og underlige lyde. Da jeg kom hjem skyndte jeg g ud af kassen og ind under en sofa. Det var et godt sted at tage udgangspunkt, når man skal ”opdage” en helt ny lejlighed. Mens far og mor spiste gik jeg ind i soveværelset og gemte g under radiatoren. De var lige ved at tro, at jeg var blevet helt væk, men det kunne jeg jo slet ikke, når der kun er 2 værelser. Vi har ellers tit leget gemmeleg. Jeg synes ellers, at denne gang må jeg have gemt g så godt, at de ikke kan finde g, men det gør de altid. Jeg har ellers både siddet bag ved døren, under radiatoren, under sofaen, på bogreolen bag bøgerne, bag gardinerne i vindueskarmen og under dynen. Men aldrig kan man få lov til at være i fred

   Tryk for stort billede

   Det var ellers dejligt at komme ud af kassen efter turen. Selvom jeg var lidt bange skyndte jeg g ud. Det er rarere at kunne bevæge sig som man vil. Den første aften gik mine forældre en tur, og så kan det ellers nok være, at jeg fik travlt med at komme ud og se g om. Jeg fandt både toilettet og skåle med vand og mad som jeg kendte. Det var rart at det var det som jeg var vant til.

   Den følgende aften gad jeg ikke gemme g længere, så jeg hoppede op i sofaen til n mor. Det blev hun vist glad for. Siden har vi brugt mange gode timer med at sidde i sofaen og nusse. Det er dejligt at få en rigtig god kæletur, og det er de gode til at give g, både far og mor. Jeg er også glad for at sove sammen med dem. Selvom jeg ligger i sengen og sover det meste af dagen, er det dejligt når der kommer nogle og putter med g. Jeg kan allerbedst lide at ligge lige i dten, så kan de nemlig begge to nå at nusse g. Inden vi skal sove, plejer vi at lege. De har lavet et stykke stof til g. Jeg skal så hive i den ene ende, og så hiver de i den anden. Det er faktisk ret sjovt. Sommetider ligger jeg på lur bag ved vasketøjskurven, og så kommer jeg springende frem, når de ikke ser det. Det er et rigtigt bagholdsangreb. Ligesom man vist gør med mus. Apropos mus, så havde n mor købt nogle dårlige efterligninger nede i dyrehandlen. Dem var det så meningen jeg skulle lege med, men det er overhovedet ikke sjovt. De bevæger sig kun, når jeg selv slår til dem. Dem gider jeg i hvert fald ikke lege med.

   For hver dag der går, bliver jeg gladere og tryggere her. I starten blev jeg bange når telefonen eller dørklokken ringede. Det gør jeg ikke mere. Nu har jeg vænnet g til lyden, så det er ikke noget at være bange for. Derimod kan jeg godt blive lidt bange, når der er for mange nye mennesker. Så vil jeg helst ligge under dynen eller bag bøgerne, men det får jeg ikke lov til, for mor vil så gerne vise g frem. Hun kan godt få lov til at holde g på skulderen, så de alle sammen kan se g, og når jeg så synes det har stået på længe nok, ”prikker” jeg hende lige så forsigtigt på skulderen og gør opmærksom på, at jeg gerne vil ned. De fleste af de mennesker der har været her kan jeg godt lide. Især en af fars venner, der hedder Ole. Han var rigtig rar, og ham ville jeg gerne sidde ved. n farmor derimod kan jeg ikke så godt lide. Det er nok fordi jeg kan mærke, at hun ikke synes jeg er verdens ottende vidunder. Men det er jeg da, ikke også? Jeg har prøvet at charmere g ind på hende, men hun er åbenbart ikke modtagelig for n ellers uimodståelige charme. Det gør heller ikke noget, for hun er her ikke så tit, men jeg skal nok få snøret hende.

     Tryk for stort billede

   Nu tror jeg, jeg vil til at slutte, for det er ved at være sove/legetid. Kan du hilse alle de andre sser fra g?

 Mjav fra Ninocha

P.S. Mor og far har taget nogle billeder af g, dem lægger jeg ved, så du kan se, hvor godt jeg har det.

Ninocha's menneske er Gitte Dam Nielsen, som også har taget billederne