|
To killinger af forskellig race fik samme hjem: Steenbergs
Burmese Sina (blå Burmeser)
|
|
Kære John Steenberg
Her er et dagsbogsblad fra Sinas fødselsdag
den 16.04.2000. Som du ser, stortrives vi alle tre: Sina (Burmeser*16.04.1999), Piérre (Somali *21.05.1999).
De er begge blevet neutraliseret. Fik du
killinger med Sinas søster? Måske kan jeg se dem på din flotte
hjemmeside (kigger af og til ind og nyder de smukke dyr.)
Sina vejer 2800 g - Piérre det dobbelte.
De er meget smukke, kærlige, intelligente, lærenemme, opfindsomme etc.
etc. Sina er noget af en akrobat og mester i højdespring. Hun
apporterer en lille bold og løber så hurtigt, når jeg kaster den, at
hun somme tider er fremme før bolde. Vurderer, hvilken retning jeg
sigter, inden hun løber. Det er sjovt.
Pierre drikker direkte fra vandhanen i køkkenet.
Vasker omhyggeligt poter og ansigt, styrer vandstrålen med nakken.
Ryster sig som en lille hund bagefter. Den tykke pels og tætte underuld
bevirker, at han ikke bliver våd. Han sætter sig parat ved køkkenvasken
og kalder appellerende på mig, så jeg kan åbne for vandet. Er det
ikke en usædvanlig adfærd for en kat? De nyder at være ude på
altanen begge to. Piérre lader sig ikke anfægte af, at det støvregner,
eller at stolen er våd. Han lægger sig på den og drikker af vanddråberne.
Jeg sender dig et par billeder, så du
kan se du smukke katte i deres omgivelser. Returnerer også de p-piller,
du var så venlig at sende. Kunne ikke få mig selv til at gribe ind i
hendes hormonproduktion - og hendes jamren gik i ret hurtigt over.
Den 16. april 2000
Sina har fødselsdag i dag. Ja, det er
der vist også en anden, der har. Dronning Margrethe fylder jo 60. Det
synes ikke at afficere Sina. Et år er hun nu. Pierre fylder først den
21. maj. Jeg er så lykkelig for dem begge to.
Vi lever i tryghed, harmoni og megen
gensidig kærlighed og hengivenhed. De er meget forskellige både i sind
og skin(d); men det er jo netop det fascinerende.
Sina er sin egen. Siger til, når hun vil
kæles. Så går hun ned i forbenene og stikker sin rumpe lige i vejret.
Hun (= vi) nyder, når jeg stryger hende bagfra på hendes "lille
bløde silkemavse" og - samtidig - med den anden hånd giver
modstand til hendes lille hoved, der presser sig frem. Stryger jeg hende
uopfordret over pelsen, slikker hun sig indigneret - og jeg føler sig
lidt såret over at blive afvist.
Når jeg er i bad, sidder hun trofast ude
på håndklæderne og venter. Det er rørende. Taler jeg i telefon, er
hun noget så indladende og opmærksomhedskrævende. Når jeg sidder i
sofaen og læser eller ser TV, ligger hun sammenrullet i mit skød. Så
ånder alt fred og idyl.
Pierre er langt den mest kælne. Han
henter mig med et meget appellerende miav - nærmest som en baby.
Stryger sig forbi mig, om nødvendigt, og piler så ud i køkkenet og op
på køkkenbordet. Er jeg for tungnem, står han der til venstre for
vasken og jamrer, indtil jeg kommer, og der er øjenkontakt. Han har fået
den vane, at den helt store kæletur skal foregå på komfuret! Når vi
har set hinanden dybt i øjnene, og jeg har fortalt ham, at han er smuk
og sød og dejlig, lægger han sig parat til at blive kælet på den
lille bløde mavse - i fuld tillid til at jeg tager imod hans hoved med
den anden hånd.
Kender du fornemmelsen af et varmt katteøre
på øjenlåget? Uhm, jeg bliver helt salig. Det gør Pierre også. Han
"busser" med sit hoved på min kind, spinder og går helt i
trance. Forpoterne karter og bagpoterne krummer sig - hele kroppen
sitrer. Vi er i ekstase. Af og til må han også spise lidt. Det er særligt
hyggeligt, når han ligger hen over min underarm. Ofte bliver jeg
tilkaldt, når han skal spise i køkkenet. Det er noget så hyggeligt
alene det, at jeg er der.
Det er også Pierre, der sørger for at vække
mig om morgenen. Først kalder han. Hjælper det ikke, tramper han rundt
om sengen og op ved hovedgærdet, tramper i mit hår og springer
lynsnart ned, når jeg tror, at jeg kan liste ham til at blive i sengen
med søde kærtegn. Han spæner målbevidst ud i køkkenet - og så kan
jeg lige så godt først som sidst overgive mig og stå op. Det er ved seks-halvsyv tiden, så det er fair nok.
Pierre bliver mere og mere dristig. Senest er han begyndt at løbe med ud på repoet, når jeg er ude med skaktposen om aftenen. Indtil for nylig var det Sinas privilegium. Det er noget af et hyr at få dem ind igen - begge to samtidigt.
Jeg er vild med dem. (Det er vist helt
overflødigt at sige.) Jeg nyder at observere dem og deres forhold til
hinanden. Flere gange om dagen slikker de hinanden og putter sammen. De
provokerer også hinanden, spæner rundt og slås - ligesom alle andre
familier. Det er mest Sina, der overskrider grænser og markerer sig.
Om natten sover vi sammen - Sina under
dynen, Pierre ovenpå. Så ånder alt fred og idyl.
Mange kattevenlige hilsner
Ditte Achton
|