Steenbergs Killinger! |
 |
|
www.cats-cats.dk |
Hvornår er din killing klar til at flytte hjemmefra?
En stambogført racekilling må allertidligst komme hjemmefra, når den
er 12 uger gammel. Killingen skal være sund og rask i enhver henseende.
Det betyder bl.a., at den skal veje ndst 1 kg. og i en periode have været
fri for symptomer for eventuelle ”børnesygdomme”, som ellers let
kan genopstå efter flytningen. Levering vil oftest kunne finde sted,
inden katten bliver 16 uger gammel.
Stamtavlen udleveres ved overdragelsen eller
eftersendes, når jeg modtager den fra stambogsføreren. Killingen er
vaccineret første gang og har sundhedsattest fra dyrlæge. Lige inden
den anbringes i din transportkasse, får killingen såvel ormekur
som en "Advantage" loppekur, der beskytter mod angreb i en måned.. Der dryppes 0,4 ml.
"Advantage" loppeddel på huden i
killingens nakke. Jeg anbefaler, at du holder beskyttelsen ved lige, især hvis katten kan løbe ude eller på
anden måde kommer i kontakt med andre dyr.
Hvad skal du have klar, før killingen flytter
ind?
Du har brug for en solid transportkasse, der er stor nok til at
killingen kan opholde sig bekvemt i den i længere tid, når den er
udvokset. Du skal have en toiletbakke. Det anbefales at købe en
overdækket bakke måske også med kattelem, så der ikke spredes grus
og unødig lugt i omgivelserne samt en skovl med store huller. Brug det
såkaldte ”klumpende” kattegrus, der billigst købes i
supermarkedet i 8 eller 10 kg. poser.
Katte finder selv gode steder at sove i dit hjem.
Men skal katten have en egen seng, er du mest sikker på, at den
vil bruge en ”hule”. Godt legetøj behøver ikke koste noget.
Katten vil elske en papkasse, en papirpose (ikke plast), en ”sløjfe”
af piberenser, en papirkugle, en knap, en prop, en lille strimmel
pelsrest (ægte – ikke syntetisk) og en væltet papirkurv! Men en
lille bold (bordtennisbold måske) og en stang med fjer for enden er en
god investering.
Mad- og vandskåle: Har du flere katte,
benytter de samme skåle og toilet.
Kradsebræt: Katten skal have
et sted, hvor den kan hvæsse sine klør. Du kan f.eks. bruge et stykke
groft hessian, en stump gulvtæppe eller kokosmåtte lagt på gulvet
eller sømmet op på en væg
eller købe noget færdigt.
Modtagelse i det ny hjem
I bilen hjem skal du ikke tage katten ud af transportkassen, heller ikke
selv om den protesterer. Tal trøstende til den og stik fingrene ind til
den. Det hjælper måske.
I de første 24 timer bør katten ikke have adgang
til hele huset. Lad den opholde sig og overnatte i et eller to
overskuelige rum, hvor toiletbakken og mad og vand har deres plads. Når
du tager den ud af transportkassen, bør du sætte den ind på
toilettet. Den springer ud igen med det samme, men nu ved den, hvor den
er.
Sammenføring af katte
Har du kat (eller andre dyr) i forvejen, kan du få et par råd ved
at trykke her.
Hvordan påvirker flytningen killingen?
Killingen er vant til mennesker og andre dyr. Den har været i hænder
fra den blev født og er lige så tryg ved mennesker som ved sin mor.
Den har haft flere killinger at lege med og flere voksne katte at tage
stilling til, også nogen der har hvæset af den, så den har en stabil
psyke og er ikke let at skræmme.
Den vil først og fremmest være nysgerrig og undersøge
lokaliteterne. Men selvom du ikke kan se det på dens adfærd, stresser
alt det nye katten med det resultat, at dens immunforsvar svækkes en
smule. Der er stte i luften overalt, hvor levende væsner opholder
sig. Killingen møder måske bakterier eller virus, den ikke før har været
udsat for og kan lettere end ellers få f.eks. snue eller løbende øjne.
Så hold øje med den, navnlig i de første dage. I det første halve
år skal du kontakte g,
hvis der kommer problemer, eller du bliver i tvivl, og du er altid
velkommen til at gøre det senere.
Vil killingen savne sin mor og legekammeraterne?
Normalt vil du ikke kunne observere hjemve. Jeg har en sjælden gang
hørt, at nyflyttede kattebørn kan beklage sig lidt, når de går rundt
uden selskab f.eks. i et andet værelse, men at det stopper efter en dag
eller to. Katte lever i nuet og har en fantastisk evne til at tilpasse
sig nye forhold.
Den første tid
Killingen skal tage ndst 50-100 g. på om ugen, eller ca. 10 g. om
dagen. Vægttab er ofte det første tegn på, at der er
noget galt. Killingen er blevet vejet hver morgen i hele dens liv, og
jeg anbefaler, at du fortsætter med det i den første tid. Hvis den
taber sige dagligt i mere end to dage, er der et eller andet galt måske
bare med foderet. Du
skal kontakte g ved vægtproblemer inden for de første 6 måneder
efter købet.
Fodring
Kattens ernæring er afgørende for dens sundhedstilstand og livslængde.
Alt andet lige vil en korrekt fodret kat kunne blive 15-20 år.
Killingen er vant til et godt tørfoder (med frisk vand ved siden af).
Egnet tørfoder forhandles af
dyrehandlere og dyrlæger. Kun et sådant specialfoder rummer alt, hvad katten har brug for og
har et meget lavt magnesium-indhold. Er indholdet af magnesium for højt,
vil katten sandsynligvis dø af en urinvejssygdom i 12-14 års alderen.
Der skal gives killingefoder til katten er 12 måneder gammel.
Lad tørfoderet stå fremme, så katten selv kan
tilpasse sine måltider. Foderet bliver ikke dårligt og meget få katte
vil spise så meget, at det går ud over vægten. Giv kun katten andet
at spise som små godbidder. Den bør leve af tørfoderet og har ikke
som mennesker det store behov for afveksling. Katten skal ikke have mælk,
der giver den dårlig mave!
Lad være med at vende katten til dåsemad, og fald
ikke for tilbudene i supermarkedet. Hvis killingen vokser for langsomt,
kan man dog supplere med f.eks. kogt kylling eller laks, som indeholder
store mængder af protein og fedt eller med tun i vand eller kogt
torsk eller andre billigere, men ligeledes proteinrige fiskeprodukter,
f.eks. Sild, Pollock og Lyssej.
Prøv også at give tørfoder helt opblødt i vand i en ekstra lille
skål og bland tørfoder med fisk.
Af hensyn til at bevare kattens sundhed og velvære anbefales
at give katten ALOE VERA GEL, som er et kosttilskud, som anbefales af
stadig flere danske dyrlæger, og som den engelske dyrlæge David Urch
anbefaler til behandling af en række alndelige lidelser. Aloe Vera er
ikke receptpligtigt.
Katte alene hjemme
Katten er et socialt dyr, men den kan godt være alene hjemme, også
hvis den er enekat. Også weekenden over, hvis der er rigeligt med tørfoder
og vand samt et rent toilet. Tager du på ferie uden katten, er det også
bedst for den at blive i vante omgivelser i stedet for at blive stresset
af andre katte på en kattepension. Får katten besøg hver anden eller
måske hver tredje dag, hvor den får fyldt foder og vand op, rent grus
i bakken og kærlig menneske-kontakt, er det meget bedre end et fremmed
sted.
Når katten bliver kønsmoden
Normalt vil det ske i 6 til 8 måneders alderen.
Hunkatten kommer i sin første løbetid, når den
bliver kønsmoden. Hun bliver urolig, ofte meget støjende og stikker
rumpen i vejret, når du stryger hende ned ad ryggen og hun ruller sig
vellystigt rundt. Hun kan kun blive drægtig i løbetiden. Har du også
en fertil hankat eller løber hun ude, skal du passe meget på, da en
hankat opdager løbetiden, før du gør. Hunkatten kan steriliseres
tidligt, hvis den i øvrigt er sund og rask og er stærk nok til at
klare operationen.
Mange hankatte vil begynde at strinte for at
markere deres territorium ligesom i naturen. Modsat hunkatten, er det
vigtigt ikke at kastrere hankatten, før den har gennemløbet hele sit kønsmodning
af hensyn til udviklingen af hankattens udseende og dens helbred senere
i livet. Kønsmodningen er normalt afsluttet i 8-10 måneders alderen og
i hvert fald, hvis katten begynder at strinte. Vent til du første gang
lugter strint i toiletbakken eller spørg dyrlægen.
De første sygdomstegn
Også hos den voksne kat vil de første tegn på problemer meget
ofte vise sig i vægttab. Jeg anbefaler derfor, at du vejer din kat,
hver 14 dag. Du får en mulighed for at gribe ind, før katten
bliver alvorligt svækket. Bruger du Aloe Vera Gel som kosttilskud evt.
suppleret med Aloe Vera specialprodukter, kan katten hjælpes ved
problemer med hud og pels, mave og tarm, sår og forbrændinger, immunsystemet,
øjne og ører samt energi og velvære (Kilde: "Aloe Vera Nature’s Gift,
Aloe Vera in Veterinary Practice"
af David Urch).
Når du får brug for hjælp
Der findes litteratur tilgængelig på biblioteket og hos
boghandleren. Måske kan du også finde frem til nyttige oplysninger på
internettet.
John
Steenberg
Har du købt kat hos House of
Kittens / Steenbergs Killinger!
har du ”HOTLINE” i kattens levetid på 48 71 70 72
|